Bestillingsfrist mandag kl. 12.00 til levering onsdag

Samt onsdag kl. 12.00 til levering fredag

Handelsbetingelser

 

Du kan kun bestille varer via www.økovejen.dk. De bestilte varer leverer vi direkte til din leveringsadresse. 

Levering foregår med PostDK og du modtager en track&trace kode, så du selv kan følge pakken på www.post.dk. Bemærk at der ikke kan leveres til pakkeboks.

Det er kundens ansvar at der er opgivet korrekt adresse. Så tjek altid at adressen er skrevet korrekt, da fejlretning hos PostDanmark koster flere hundrede  kr. Denne udgift forbeholder vi os ret til at fakturere kunden. Hvis varerne har en lavere værdi end dette beløb, vil vi dog bede PostDanmark om at destruere varerne. Et eksempel på forkert adresse kan være at man har tastet et forkert postnummer.

Vi gør alt for at have varerne på lager. Skulle der alligevel være en vare som vi ikke kan levere efter at bestillingen er blevet lagt, vil vi altid finde en erstatningsvare til dig. Så du undgår at skulle ud og finde varen et andet sted. Kan vi ikke skaffe en erstatningsvare vil vi modregne det i ordren. 

Bemærk at den vægt som står ved nogle varer udelukkende er til intern brug ved beregning af vores fragtomkostninger, da vi betaler fragt efter vægt.

Når du handler varer på økovejen.dk, skal du indtaste de oplysninger, der er nødvendige, for at vi kan levere varerne til dig. Du skal som minimum indtaste navn, adresse og telefonnummer. Hvis du ønsker at få tilsendt ordrebekræftelse, faktura samt at følge med i ordrestatus, skal du også indtaste din mailadresse. 

Vi tager forbehold for tastefejl, som kan have betydning for prisberegning m.m. 

Vilkår for betaling 
På økovejen.dk kan du betale med Dankort,Visa-Dankort og mastercard. Når du godkender købet, reserveres beløbet hos PBS, beløbet trækkes først når varerne er afsendt. Man bliver faktureret for de varer man har fået leveret. Kortoplystningerne bliver ikke gemt af økovejen.dk. 

Kvitteringen for købet bliver tilsendt på den mail adresse som du oplyser os under registreringen. 


Sikkerhed ved betaling 
Økovejen.dk benytter en betalingsløsning leveret af Scannet A/S. Alle data vedrørende din betaling krypteres og sendes via SSL. Det betyder, at det kun er PBS, der kan læse disse data. Økovejen.dk overholder PBS' retningslinier for internethandel. Det betyder, at du som forbruger er lige så godt stillet, som når du betaler med dit betalingskort i dit lokale supermarked. Eksempelvis har du ingen selvrisiko ved misbrug, ligesom du kan afvise en forkert betaling. 

Endvidere viser al erfaring, at der rent faktisk sker meget få fejl ved kreditkorthandel på Internettet. Den type dankortsvindel, som vi har set ramme dagligvareforretningerne, er eksempelvis helt utænkelig ved brug på Internettet. 

Reklamationsret & fortrydelsesret 
Sideløbende med at varerne pakkes, kontrolleres de for fejl og mangler. Så hvis du modtager et produkt, som du ikke mener er i orden, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan rette fejlen. 
For alle reklamationer gælder, at de skal foretages senest 24 timer efter modtagelsen.

Som udgangspunkt betaler vi dig pengene tilbage, hvis en vare ikke er i orden. Der kan være situationer, hvor vi vil bede dig om at sende os den defekte vare. I disse tilfælde vil vi naturligvis godtgøre dine udgifter. Det er også muligt, at vi selv kommer og henter den pågældende vare. 

Fortrydelsesret på fødevarer og levnedsmidler: 
Ifølge dansk forbrugerlovgivning er der ikke fortrydelseret på levnedsmidler eller varer til husholdningens løbende forbrug. 

For at købe alkohol hos Økovejen.dk skal du være 18 år eller der over!

Fortrydelseret på non-foodvarer: 
Fortrydelseretten på non-foodvarer er 14 dage og løber fra det tidspunkt, hvor du modtager varen. 
Som loven forskriver har du naturligvis altid 14 dages returret på nonfood produkter. 

Da originalemballagen i nogle tilfælde udgør en væsentlig del af varens værdi, kan det betyde, at varen ikke kan anses for returneret i væsentlig samme stand og mængde, hvis emballagen ikke følger med. Husk derfor altid at gemme emballagen til du er sikker på, at du vil beholde varen. Evt. beskyttende emballage eller folie må ikke være brudt, og tøj skal returneres med hængemærker. 

Fortrydelse kan ske ved at nægte modtagelse af leveringen. Ved efterfølgende returnering af varer anbefaler vi altid, at dette sker mod forudgående aftale med kundeservice. Omkostningen ved returnering af varen påhviler kunden. 

Reklamationsretten 
På varer, der ikke er til husholdningens løbende forburg, yder vi 2 års reklamationsret. Reklamationsretten bortfalder, hvis produktet har lidt overlast eller er påført skaden ved urigtigt brug.