✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

Gør badeværelset miljøvenligt

Oprettet d. under Miljøvenlige råd

Gør badeværelset miljøvenligt

Er dit badeværelse miljøvenligt?

Har du tænkt over om dit badeværelse afspejler miljøvenlige beslutninger? Badeværelset afspejler ligesom køkkenet om du lever miljøvenligt, hvilket især er tydeligt at se ved de produkter, der står på hylderne, hvilken tandbørste der bruges samt om der er pkanter og liv i rummet. Vi har her samlet 5 miljøvenlige råd til, hvordan du gør dit badeværelse mere miljøvenligt på en nem og simpel måde, der hverken koster en formue eller er uoverkommeligt at få gjort.

1. Skift til en kompostbar tandbørste

Skift plastiktandbørsten ud med en kompostbar tandbørste, produceret af majs. Tandbørsterne er helt fri for mikroplast, de er biologisk nedbrydelige og så er de desuden fine at have stående fremme på badeværelset. Se også den flotte og miljøvenlige tandbørsteholder i vores sortiment. 

2. Skift til en miljøvenlig tandbørste

Ikke-økologisk tandpasta indeholder mikroplast som ryger ud i afløbet, når du børster tænder og spytter tandpastaen ud. Prøv en økologisk tandpasta af rene vegetabilske råvarer af høj kvalitet – det er både bedre for miljøet og dig.

3. Skift den flydende sæbe ud med fast sæbe

Når du bruger en fast sæbe, modsat flydende sæbe, skåner du miljøet for (overflødig) plastikemballage, som du får med i købet når du køber en flydende sæbe. En miljøvenlig, fast sæbe sikrer dig både: længere holdbarhed, et billigt og effektivt produkt, samt bæredygtighed, der sætter miljøet i første række. Hos os finder du desuden en fin bambus sæbeskål, som du kan lægge sæben på – det er både hygiejnisk og pænt på badeværelset.

4. Skift til miljøvenlig shampoo og showergel

Shampoo er ligesom sæbe et problem for miljøet, grundet de store mængder der ryger ud når vi vasker håret, for ikke at tale om plastikemballagen... Med en miljøvenlig shampoobar slipper du for emballagen og du skåner samtidig din pengepung og miljøet for en masse overflødig shampoo der ryger direkte i afløbet. Dog er den kun anvendelig for personer med kort hår, så har du langt hår anbefaler vi, at du istedet bruger en af vores andre miljøvenlige shampooer.

5. Dekorer med planter

Foruden at være dekorative, giver planter liv og energi i rummet. De er med til at skabe frisk luft og så sender de et signal om et sundt hjem med en god energi. Det er utroligt hvad en enkelt lille plante kan gøre for hele rummet, og så kan man heldigvis finde mange fine planter til få kroner.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar