✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

Undgå madspild - 6 gode råd

Oprettet d. under Miljøvenlige råd

Undgå madspild - 6 gode råd

Madspild... en stor problematik, som vi står over for hver dag, både derhjemme, i kantinerne, bagerne, restauranterne mv. 

En vigtig faktor for at mindske miljøbelastningen og opnå en forbedring af klimaet, er ved reducering af madspild. Du kan læse mere om madspild på Altomkost.dk.

Imidlertid, se vores 6 måder at undgå madspil på derhjemme

1. Gem resterne

Rester er lig med gratis mad. Brug dine rester fra gårsdagens middag, så sparer du både tid og penge, fremfor at skulle ned i supermarkedet igen eller købe dyr mad på farten. 

2. Frys maden ned

Portionsinddel dine retter og frys dem ned. På denne måde er der mad til de travlere dage eller dage, hvor du ikke orker det store. Husk at noter datoer og få det spist inden det bliver for gammelt.

3. Planlæg dine indkøb

Planlægning er det bedste du kan gøre for din pengepung. Det sparer dig nemlig for en masse penge, impulskøb og ikke mindst unødvendigt spild af mad.

4. Pas på mængderabatter

Mængderabatter er dejlige, da du sparer en masse penge, men de er ikke gode, hvis halvdelen smides ud... Overvej om du får alt sammen spist, eller om du er bedre stillet med den mindre pakke.

5. Stil frem og pak væk

Lad ikke maden stå for længe ude eller fremme på bordet. Tag i stedet det du skal bruge og stil resterne på køl eller frys kort tid efter.

6. Vær up-to-date med køleskabet

Er du bevidst om, hvad dit køleskab rummer? Det er du nok, men måske der gemmer sig en gammel bøtte syltetøj eller andre produkter hvis holdbarhedsdato er overskredet. Tænk over, hvordan du kan bruge madresterne på ny i andre retter og inddrage dem som står til snart at udløbe. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar