✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

Råd til en miljøvenlig sommer

Oprettet d. under Miljøvenlige råd

Råd til en miljøvenlig sommer

Drømmer du om en mere miljøvenlig sommer? Så følg vores gode råd til en grønnere sommer, der giver dig og miljøet et pusterum. Tænk engang, hvis alle lavede en mindre ændring i deres vaner, mon ikke det ville kunne ses på klimaet? Du kan jo starte her.

Gem tøjet væk og find det frem igen

Når du skal nyde sommervejret er det ikke oplagt at sidde ude i jeans og strik. Denne tid byder på shorts, kjoler, nederdele m.m. Nu skal sommertøjet frem fra gemmerne. Når du finder det frem, efter at have pakket det væk, vil du minimere følelsen af, at købe nyt tøj, da du psykologisk "glemmer" hvad tøj du har, og derfor vil det være en glædelig overraskelse at finde det frem igen. Således smider du mindre ud, og sparer penge på nyt tøj.

Ud at rejse? Hvad med Danmark?

Mange forbinder sommerferie med rejse - og gerne til et varmt land med sol, og uden regn. Men hvorfor rejse så langt og sprede mere CO2 ved at flyve, når du kan besøge Danmark og alle dets skønne steder, du måske aldrig før har set?

Lokal ferie med bil og/eller cykel som transportmiddel sætter et mindre klimaaftryk. Gå på opdagelse i dejlige Danmark og se hvad vores skønne land byder på af dejlige sommeroplevelser. Prøv f.eks. at opleve Aarhus, Skagen eller Odense. Du vil sikkert få åbnet øjnene for, hvor meget Danmark har at byde på som ferieland.

Skift bilen ud med cyklen

Du har (forhåbentlig) ikke travlt i sommeren - derfor kan du med fordel lade bilen stå og hoppe på cyklen, når du skal rende ærinder. Det er både billigere, sundere og mere miljøvenligt end at bruge offentlig transport eller bilen. Tænk hvis vi alle tog cyklen nogle dage, fremfor bilen... hvor meget ville det ikke betyde for klimaet i det lange løb? 

Beskyt dig mod solens stråler

Du beskytter dig bedst mod solens stråler når du bruger en miljøvenlig solcreme. Nogle stoffer i ikke-miljøvenlige solcremer kan være problematiske og skadelige for din sundhed, da de indeholder kemi. Vil du beskytte din hud mod solens stråler, og samtidig være miljøbevidst, anbefaler vi, at du finder en god, miljøvenlig solcreme.

Foruden solcremen, er det også vigtigt at du klæder dig i tøj, som din krop kan ånde i, så du ikke dehydrerer i varmen. Klæd dig gerne i løstsiddende tøj, gerne med hat eller kasket til at skygge hovedbund og ansigt.

Foruden påklædningen kan det være fornuftigt at holde sig i skyggen mens solen er stærkest - mellem 12.00-15.00. Ellers så husk godt med solcreme, også efter du har været i vandet.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar