✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

Sunde, runde fristelser

oprettet d. under Opskrifter: Bagværk

Sunde, runde fristelser

Hjemme hos os er daddelkonfekt det helt store hit og selvom mine unger har fået dem i årevis, hitter de stadig. Når jeg laver dem, smager jeg undervejs, derfor er mål kun vejledende.

I de lyse har jeg droppet kakao og tilsat udblødet, tørret mango for en mere syrlig snack.

Cirkamål:

  • 1 kg. dadler

  • 2 dl. rå kakao

  • 2 dl. valnødder
  • 2 dl. valgfrie nødder (oftest udblødte mandler hos os)
  • 2 dl. revet kokos 
  • 3 dl. havregryn (blendes til mel)
  • 3 store skefulde kokosolie (kan undlades)
  • 2 dl. appelsinjuice (æble også lækkert)

 

Rosiner kan også tilføjes hvis man ønsker, det smager dejligt men man skal lige være opmærksom på ens indtag af disse da man grundet de svampesporer rosiner har, ikke må få for mange.

Til trimning store mængder revet kokos.

(For mere syrlige kugler drop kakao og kom udblødt tørret mango i).

Fremgangsmåde:

  • Personligt koger jeg dadlerne for en sikkerheds skyld, også fordi vi ofte bruger nogle lidt hårde/tørre af slagsen. Men de kan sagtens sættes i blød i stedet eller man kan bruge de lidt blødere af slagsen der kan bruges direkte som de er.

  • Når dadlerne er kølet, hælder jeg overskuds vand i en beholder (gemmer hvis der mangler væde da der er god smag i).

  • Blender massen godt med stavblender og tilsætter kakao og kokosolie.
  • Dernæst nødderne halvdelen finthakket og resten lidt grovere for mere bid.
  • Kokos tilsættes samt juicen og når det er æltet godt, kan man se hvor meget havregryn der skal i for at massen hænger sammen. Det er en god ide at lade det stå og trække på køl en time eller to fordi den sætter sig meget når der er kommet havregryn i.
  • Til slut trilles kuglerne i godt med revet kokos, det er en fordel at fugte hænderne lidt så hænger kokos bedre fast.

 

Udover at det er helt genialt at man kan smage på massen undervejs, så kan man med fordel fryse kuglerne så man kan masseproducere og have på lager lige til madpakken. Og så smager de skønt halv-frosne også.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar