✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

Tips til en sund sommer

Oprettet d. under Miljøvenlige råd

Tips til en sund sommer

Sommeren er tilegnet afslapning og det er her du for alvor kan slippe tøjlerne, læne dig tilbage og nyde stilheden. Derfor er det også vigtigt at du nyder den og ikke lader dig stresse mv. Følg vores tips eller saml inspiration herunder, til hvordan din sommer kan blive sundere.

 

1. Forkæl dit ansigt med en maske

Efter en lang dag i solen kan dit ansigt have brug for kærlig pleje så huden fugtes, optager næring og kan forebygge sig mod skader fra solen.


2. Få et solidt måltid mad
Kroppen kommer bedst fra start når den har noget energi at køre på. Spring ikke morgenmåltidet over, gør hellere noget ekstra ud af det nu da du har ferie og tid til det. En god morgenmad indeholder f.eks. æg, tomater, avocado eller havregryn/grød.

3. Ændrer dine vaner/rutiner 
Snup cyklen når du skal ud og handle eller brug den når du vil bevæge dig lidt. En cykel giver dig mulighed for at komme steder hen, som du ikke kan med bilen. Med cyklen ser du nye steder og opdager nye ting, du ellers ikke ser, hvis du blot følger din rutine.

4. Plej dine fødder
Dine fødder bærer dig overalt og det skal du takke dem for. Tak dem ved at give dem en god pleje, så de er klar til at bringe dig nye steder i fremtiden. Ordn dine negle og hud – brug olie og creme og mærk følelsen af bløde, ”nye” fødder.

5. Skru ned for kaffen
Vi drikker kaffe i store mængder og endnu mere når vi har en travl eller presset hverdag. Dog er kaffe ikke god i varmen da det er vanddrivende. Derfor kan det være fornuftigt at skrue ned for forbruget i sommerens varmere dage.

6. Motion, motion, motion
Du kommer ikke udenom det – og din krop vil takke dig for det efter. Dyrk blot 10 minutters motion om morgenen, så er din dag i gang på en sund måde. I løbet af dagen kan du gøre det samme igen, eller dyrke udendørs motion i varmen. Husk blot vand, så du ikke dehydrerer.

7. Begynd din morgen med taknemmelige tanker
Reflekter over de gode ting du har i dit liv og skriv dem ned som en reminder til dig selv. Ved at begynde dagen på en positiv måde, giver du energi til at resten af dagen bliver god.
 
8. Nyd en sund salat
Ja det kan være fristende at spise pommes frites og pizza når man har ferie, men det gavner ikke din krop. Selvfølgelig skal du tillade dig selv det, men der findes også mange andre lækre (og sundere) måltider, som f.eks. en salat med nødder, kylling, bønner og friske grøntsager. Straks kan et ellers ”kedeligt” måltid blive peppet op og være interessant at spise.
 
9. Drik en udrensende og opløftende drink
Giv din krop nogle sunde næringsstoffer den kan arbejde med. Blend en frisk drink med ingefær, citron, agurk eller andet (prøv også med frugt) og mærk hvordan din krop suger vitaminerne og mineralerne til sig.
 
10. Dulm følelserne med andet end mad
Det kan være fristende at ty til slikket når man er i dårligt humør. Men det hjælper desværre kun i øjeblikket og kan efterlade dig med en mere trist følelse end før. Husk dig selv på, at der er andre, bedre metoder som f.eks. at løbe en tur, gå en tur i naturen alene eller med en ven/veninde, meditere m.m.
 
...Men det er også sommer og derfor skal vi også huske på at hygge os, uden at alt går op i sundhed. Hyg dig f.eks. med en syndig kage, en skål chips. Men vær samtidig opmærksom på, at du ikke overspiser og stop når din sukkertræng er stillet.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar