✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

D-vitamin øger din livskvalitet

Oprettet d. under Miljøvenlige råd

D-vitamin øger din livskvalitet

D-vitamin og hvorfor det er godt for dig

Solbadning er sundt og øger din livskvalitet… hvis du dyrker solens stråler på en fornuftig måde.

Din krop har brug for solens D-vitamin, men det er ikke sundt at blive forbrændt, så du bør derfor bruge en solcreme med høj nok faktor til at dække din huds behov. Når du dyrker solens stråler, gavner du din krop med D-vitamin, som forbedrer din sundhed og livsglæde, viser nyere forskning. Ligeledes har forskning vist, at solens stråler og D-vitamin kan hæmme og forebygge udviklingen af kræftformer, bl.a. modermærkekræft. Dette er dog taget i betragtning, at der er passet på huden under solbadningen, da solens stråler ellers kan øge risikoen for udvikling af hudkræft.

D-vitamin kontrollerer dit immunforsvar

D-vitamin er nødvendig for, at kroppen kan bekæmpe sygdomme. Vitaminet har nemlig den effekt, at det aktiverer immunforsvarets celler (T-celler), som er dem der går til angreb mod de uønskede bakterier, virusser og farlige celledannelser i kroppen.

Ophold dig kort tid i solen uden solcreme

Det er ikke skadeligt at sole/opholde sig i solen cirka 15-30 min. Faktisk gavner det din krop, da det øger dannelsen af D-vitamin. Det er dog vigtigt at mærke efter på din krop, da vi er forskellige som mennesker og derfor har forskellige behov for solbeskyttelse.

Vær kvalitetsbevidst om brug af solcreme

Når det kommer til brug af solcreme, er det af stor betydning, at du vælger en ren, økologisk, miljøbeskyttende og effektiv solcreme. Jo flere naturlige, økologiske ingredienser, desto bedre. Økologiske solcremer er nemlig allergivenlige og indeholder ingen hormonforstyrrende stoffer, som kan skade børn og fostres udvikling samt dyreliv og vandmiljø.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar