✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

Vegansk brownie med brombærmousse

oprettet d. under Opskrifter: Bagværk

Vegansk brownie med brombærmousse

Sara Schytt har indsendt denne lækre veganske brownie med brombærmousse. Sara elsker at bage og lave veganske retter og kager. Du kan følge hende på hendes flotte Instagramprofil her: https://www.instagram.com/saraschytt/

 

Ingredienser til brownie:

  • 1 spsk hørfrømel (kværnede hørfrø) blandet op med 3 spsk vand
  • 150 g rørsukker 
  • 80 g kokosolie eller Smørbar Blok 
  • 1 tsk vaniljeekstrakt 
  • 200 ml havremælk 
  • 120 g hvedemel eller boghvedemel for glutenfri brownie
  • 30 g kakaopulver
  • 1 spsk bagepulver
  • 100 g hakket chokolade 

 

Fremgangsmåde:

Hvis du har en foodprocessor, så miks dejen i den eller brug en elpisker.

 

Bland først hørfrøslim, rørsukker, kokosolie, vaniljeekstrakt og havremælk.

Tilsæt derefter mel, kakaopulver og bagepulver til sidst.

 

Vend chokoladen i og hæld i en springform med diameter på 20 cm og bunden beklædt med bagepapir.

Bag i 30 min på 180 graders varmluft.

 

Ingredienser til topping:

  • 1/2 dl smeltet kokosolie 
  • 1/2 dl kakaopulver 
  • 1/2 tsk vaniljepulver 
  • 2 spsk agavesirup 

 

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienser sammen og hæld over brownien, imens den er varm.

 

Nu skal brownien køle helt af. Sæt den på køl efter en halv time i stuetemperatur.

 

Ingredienser til mousse:

  • 250 ml Alpro piskefløde
  • 1 spsk citronsaft 
  • 250 g frosne brombær 
  • 3 spsk rørsukker 
  • 2 tsk agar pulver 
  • Friske brombær til pynt

 

Fremgangsmåde:

Start med at piske fløden i 10 minutter tilsat citronsaft. 

Pisk gerne i en kold metalskål og sæt derefter flødeskummet på køl.

 

De frosne brombær kommes i en gryde ved svag varme. Når de er optøet, sies alt det grove fra.

Tilbage med saften i gryden og kog op med rørsukker og agar pulver.

 

Tag flødeskummet ud og pisk i 1 minut. Vend brombærsiruppen i flødeskummet.

Fordel moussen over den afkølede brownie. Du kan med fordel sætte kagefolie i springformen, inden du fordeler moussen over brownien.

 

Nu skal kagen sætte sig i nogle timer på køl og meget gerne til næste dag, hvorefter du kan vælge at pynte den med friske brombær.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar