✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

Vegansk sukkerfri blåbærtærte

oprettet d. under Opskrifter: Bagværk

Vegansk sukkerfri blåbærtærte

Sara Schytt har indsendt denne lækre sukkerfri blåbærtærte. Sara elsker at bage og lave veganske retter og kager. Du kan følge hende på hendes flotte Instagramprofil her: https://www.instagram.com/saraschytt/

 

Ingredienser til bund:

  • 400 g sukkerfri Digestive kiks
  • 200 g Smørbar Blok
  • 1 tsk vaniljeekstrakt 

 

Fremgangsmåde:

Blend kiksene til mel. Smelt smørret og tilsæt vaniljeekstrakt. 

Vend melet i smørret og fordel det jævnt i en springform på 20 cm i diameter, hvor bunden er beklædt med bagepapir og kanten med bagefolie.

Sæt på køl i mindst en time.

 

Ingredienser til fyld:

  • 225 g frosne vilde blåbær 
  • 1 kokosmælk uden fortykningsmiddel 
  • 1 tsk agar pulver
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 2 tsk SØD eller andet sødemiddel (kan undlades, men det vil fremhæve blåbærsmagen og neutralisere kokossmagen)

 

Fremgangsmåde:

Varm blåbær og kokosmælk op i en gryde og blend det fint sammen.

Bland de resterende ingredienser i og kog i et par minutter (start evt. med kun 1 tsk SØD og smag til).

Tag gryden af kogepladen og lad det køle af i 10 minutter. Derefter hældes det over bunden og kagen sættes på køl i mindst en time.

 

Ingredienser til glaze:

  • 2 dl vand
  • 1/4 tsk SØD
  • 1/2 teske agar pulver 
  • Et par dråber blå frugtfarve

 

Fremgangsmåde:

Bland og kog op i en lille gryde. Efter et par minutter i kog hældes det straks over den kolde kage og sættes på køl. 

Nyd kagen samme dag eller lad den gerne sætte sig til næste dag 🌼

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar