✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

Hjemmelavet økologisk pasta

oprettet d. under Opskrifter: Bagværk, Opskrifter: Aftensmad

Hjemmelavet økologisk pasta

Sådan laver du hjemmelavet pasta

Det er lækkert med hjemmelavet pasta, og det er ikke så svært, som mange går og tror. Mange vil gerne give sig i kast med at prøve at lave deres egen pasta, men hvor de bliver skræmt af, at de skal ud og købe en pastamaskine. Det er dog ikke nødvendigt med en pastamaskine, når man skal lave pasta. Man kan sagtens bruge en kagerulle i stedet for en pastamaskine.

Vi har fået denne opskrift fra GastroFun.dk, som du også kan følge på Instagram: At lave sin egen pasta kræver kun tre ingredienser, så gå ikke på kompromis med kvaliteten af dine råvarer her. Det kræver økologiske æg, salt og noget økologisk mel. Der kan man for eksempel bruge Tipo 00 hvedemel eller durummel.

Ingredienser til 3 personer

Sådan gør du:

En nem huskeregel er ét æg og én håndfuld (cirka 100 gram) mel pr. person.

  • Start med at lægge melet på køkkenbordet med et lille hul i midten. I hullet skal du lægge lidt salt i, og slå æggene ud midt i hullet.
  • Pisk derefter forsigtigt med en gaffel.
  • Skub melet ind i æggemassen med den ene hånd, mens du pisker med den anden hånd.
  • Når du har fået cirka 2/3 del af melet ind i æggene, så er det blevet svære at piske det rundt med en gaffel. Ælt derfor resten af dejen sammen med hænderne. Det hele skal æltes godt igennem. Det kan let tage 5-10 minutter at ælte det. Hvis det bliver for hårdt, så kan du med fordel bruge håndroden til at ælte med. En måde, hvor du kan se, at dejen er færdig med at blive æltet, er, når dejen har en glat overflade.
  • Nu skal du pensle eller smøre dejen ind i olie, hvor du bagefter dækker den til med film.
  • Dejen skal derefter hvile i minimum 30 minutter.
  • Drys melet på bordet, og rul dejen ud med kagerullen. Der skal bruges en del mel, når man ruller dejen ud.
  • Når dejen er tynd, så drys mel på kagerullen, og læg dej op på kagerullen. Rul derefter kagerullen henover bordet for at få dejen endnu tyndere. Fortsæt med processen til, at du synes, at den er tynd nok.
  • Drys mere mel på bordet, og rul dejen ud på bordet.
  • Skær nu dejen ud i den bredde, som du ønsker din pasta i. Hvis du for eksempel laver bolognese, så er det en god ide, at pastaen er lidt bred, da saucen kan suge sig fast.
  • Kog pastaen med det samme. Hvis du ikke koger pastaen med det samme, så vend pastaen godt i mel, så den ikke klistrer sig sammen. Sådan kan den ligge indtil, at den skal koges. Pastaen skal koges i 4 minutter i letsaltet og spilkogende vand.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar