✔️ Levering hjem eller pakkeshop ✔️ 100% økologisk og bæredygtigt  ✔️ Ingen minimumsordre ✔️ Altid friske grøntsager og frugter

Nonfood

Tænker du over hvad dit barn dagligt er i berøring med? Det kan være alt lige fra legetøj til de produkter barnet omgiver sig med. Ikke-miljøvenlige produkter kan nemlig få konsekvenser for dit barns sundhed, hvis ikke du er opmærksom på, hvad de består af. Miljøvenlige nonfood produkter er din sikkerhed for, at dit barns sundhed er i trygge hænder. Produkterne er produceret af bæredygtige og miljøvenlige materialer, som varetager naturens og menneskers behov for en sundere og mere miljørigtig levevis.



{{amount}}

Køb brugt eller miljøvenligt

Når du skal købe babyprodukter, er der mange som vil forsøge at sælge dig produkter, som du reelt set ikke har brug for, og som ofte koster en formue fra ny af. Det er derfor vigtigt at kunne stille sig kritisk overfor, hvad der reelt set er behov for, og hvad der ikke er behov for. Desto flere krav vi stiller til produkterne, desto mere bæredygtige tanker har vi med os. Det er altså – for både miljøet og din pengepung – relevant at tænke ”hvad kan et nyt produkt give mig, og er det nødvendigt for mig?”. Overvej om det er bedre givet, at købe produkterne brugt i stedet for fra ny af. Langt de fleste babyprodukter, f.eks. børnetøj bliver sjældent ”brugt op”, og når nyt tøj produceres, er det forbundet med store miljømæssige omkostninger, som kan undgås/minimeres ved at købe tøjet brugt eller købe tøj der er miljøvenligt/bæredygtigt produceret.

Undgå kemi i legetøj

Legetøj vinder hurtigt barnets opmærksomhed, og har andre det, vil dit barn garanteret også have det. Men legetøj er ikke altid så uskyldigt som det ser ud. Der kan nemlig gemme sig meget skjult kemi i, som ikke kan ses med det blotte øje. F.eks. blev Squishies en kæmpe dille blandt børn, indtil de blev trukket tilbage og anbefalet at bortanskaffe, da de blev testet positivt for at afgive giftige kemikalier. 

Er du interesseret i at vide, hvordan du kan manøvrere rundt i legetøjsjunglen, samt hvilke forbehold du skal tage når dit barn ønsker sig nyt legetøj, kan du i artiklen fra Forbrugerrådet Tænk læse om, hvad du kan gøre for at undgå farlig kemi i dit barns legetøj. Her gives bl.a. nogle råd til hvad du kan gøre, som f.eks. at lugte til legetøjet, vaske det og have en kritisk indstilling.

Dit barns sundhed og miljøet vil takke dig

Miljøvenlige nonfood produkter - alt lige fra plejeprodukter til legetøj og service - er fri for giftige kemikalier, som er til skade for naturen og dit barns krop. Den miljøvenlige produktion er foretaget i samarbejde med naturen, hvor produktionen er skabt ud fra et miljøbevidst perspektiv. Hvad end det er tøj eller ting, er miljø- og bæredygtighed lig med færre giftige kemikalier, som udledes i naturen og kan forårsage skade på og i vores kroppe. Den miljøvenlige produktion sker i samarbejde med naturen, hvor materialerne, der er brugt i produktionen, får lov at vokse i deres eget, naturlige tempo, uden brug af kemi mv. Det er altså din sikkerhed for, at de produkter du køber, er produceret under fair vilkår for miljøet.

Miljøvenlige nonfood produkter garanterer dig rene produkter, som tager hånd om din og dine børns sundhed. F.eks. er vores miljøvenlige sut fremstillet af naturgummi, som er mere hygiejnisk og skåner baby for silikone eller plastik, som findes i almindelige sutter. Sutten indeholder ingen skadelig kemi, giftstoffer eller hormonforstyrrende stoffer, som kan påvirke baby. Således er det de miljøvenlige produkters formål at give børn og miljø, produkter der ikke belaster miljøet.

Køb af miljøvenlige produkter afføder en positiv effekt, da du støtter op om en miljøvenlig produktion, og vi tror på, at dine handlinger kan bidrage til at afføde nye handlinger hos andre, og på denne måde skabe mere opmærksomhed og interesse for gode, bæredygtige og miljørigtige produkter. 

Genanvendelige produkter over engangsprodukter

Engangsprodukter er geniale på mange områder, men ikke når det kommer til klima. I et bæredygtigt perspektiv, er det mere fordelagtigt for miljøet (og for din pengepung), at finde genanvendelige alternativer. Som forælder kan det være nemt og tidsbesparende at gøre brug af engangsprodukter som f.eks. vådservietter, engangsvaskeklude, plastikflasker og fryseposer, da de efter brug er lige til at smide ud og derfor ikke kræver noget videre arbejde, som f.eks. rengøring eller behandling. Dog er der to ulemper – 1. det er dyrt og 2. det er skidt for miljøet.

Er du ikke helt der, hvor du ønsker at sige fuldkommen farvel til engangsprodukterne, så finder du hos Økovejen.dk komposterbare poser og vådservietter, der tjener samme lette formål som engangsprodukterne, du kender, men som blot er bedre for miljøet og uden indhold af plastik. Du finder desuden indpakningspapir fra Wrappy, der bruges som alternativ til plastikposer, husholdningsfilm og stanniol. Det er super smart, nemt og kan genbruges.